Midtfyns efterskole 2010/2011 i har ændret mig rigtig meget på en god måde, og jeg holder af jer hver og en på hver jeres måde, billederne er fra midtfyns efterskole musical, som fandt sted for nogle uger siden. vi syede selv kustumer, lage make up, og styrede lys, lyd og scene skift :)
jeg elsker jer, og jeg ved at vi får et fantastisk år sammen!<3

noget jeg aldrig glemmer :(.

Det hele startede med at jeg hyggede mig med mine venner og veninder på min gamle skole. pludselig siger en lærer at jeg skal komme ned på kontoret, jeg bliver rimlig bange for det var jeg ikke vandtil, da jeg kommer derned kigger de på mig og siger at min mor ville komme og hente mig lige om lidt, fordi at der var sket noget pludseligt, jeg havde ingen idé om hvad det kunne være. 

Da jeg havde siddet nede på kontoret et stykke tid, kom min mor jeg kunne se hun var ved at græde, men jeg forstod ikke hvorfor jeg var jo ikke så gammel, var omk. 7 år gammel da det startede. min mor kørte hjem med mig, og vi satte os ind i stuen, jeg kunne tydeligt se at min mor var ved at bryde sammen, og hun sagde til mig der var noget vigtigt vi skulle snakke om, hun kiggede på mig og fortalte mig at min bedste veninde Sigrid havde fået en kræft knude i hjernen, og lå nu på sygehuset i Odense, jeg brød helt sammen, og kunne slet ikke sige andet end at jeg ville derover nu!. min mor sagde til mig at jeg skulle hente mine ting, og så ville vi kører nu, jeg hentede mine ting, jeg sagde intet i bilen overhovedet det eneste der kunne høres var svage lyde fra mine øjne der sprøjtede ud med tåre til alle sider. Da vi kom derover kiggede min mor på mig og sagde at jeg skulle passe på med at græde derinde, for så ville Sigrid måske også begynde at græde, så jeg bed det i mig tog min mor i hånden og vi gik sammen ind på syge huset, vi fandt Sigrids stue, hun lå self. på børne afdelingen, og da vi kom derned så vi hendes mor stå uden for, vi gik hen til hende og jeg mærkede tusinde tåre ned af mine kinder igen, hun kiggede på mig og fortalte mig det hele nok skulle gå.. jeg gik sammen med min mor ind til hende hun lå og sov jeg husker jeg bare stod og kiggede på hende, og forstod ikke det var min bedste veninde der lå der bundet ind i ledninger, og bare lå og sov der i en sygeseng. 

jeg græd hele vejen hjem fra Odense i bilen, og da vi kom hjem aftalte vi at min mor skulle ringe til min klasse lærer og sige at hun skulle fortælle klassen det, og at jeg måtte blive hjemme i en uge, til lige at slappe af og komme mig på. efter den uge husker jeg, at jeg græd rigtig tit i skolen, og blev tit hentet før tid fordi vi skulle over til hende. jeg var rigtig glad for at min mor var der for mig, og ville hente mig og bringe mig over til hende selvom det var i skole og arbejds tiden. hun begyndte at få kemo, og mistede derfor sit hår, men fik 2 rigtig flotte parykker, hun fik lov til at komme hjem, og ligge i stedet for på sygehuset det var jeg rigtig glad for!, hun fik sin syge seng med hjem, og jeg kom og besøgte hende hver dag!. 

en dag sagde lægerne at hun var frisk nok til at komme lidt ud igen, så jeg tog med hende og hendes familie på camping ferie til Bornholm, det var rigtig hyggeligt vi var ude ved rokke stenen, vi var i pandekagehuset og ja vi var vidst ude at se alt :). da vi kom hjem og vi også havde haft nogle dejlige uger hjemme gik det pludselig galt igen hun kom over på sygehuset at ligge, og begyndte at komme til tjek hver dag igen. jeg blev rigtig ked af det, og jeg gik bare og ventede på at hun skulle komme hjem igen, og da hun kom hjem besøgte jeg hende igen hver dag, hun var meget træt så tit lå vi bare i hendes sygeseng og så tegnefilm jeg var der også selvom hun sov, jeg kunne side og kigge på hende i timevis uden at sige et ord.

da hun havde være hjemme i ca. 1½ år, hvor jeg havde besøgt hende hver dag i 3 år, jeg sad bare og kiggede på hende hun lå og sov rigtig tungt og dejligt kunne jeg se, så min mor spurgte om vi ikke skulle tage hjem og give hende lidt fred, det var fint nok, jeg stod og kiggede på hende og sagde vi ses imorgen, men idet jeg skulle til at vende mig om tog hun min hånd, og åbnede sine øjne og sagde "farvel", jeg vidste ikke rigtig hvad det skulle betyde, men jeg havde det alligevel i baghovedet syntes bare ikke at jeg kunne få det til at passe, dagen efter hvor jeg havde taget tøj på og var kommet ind i stuen sad min mor og græd jeg kiggede på hende og spurgte om vi skulle gå over til Sigrid, hun kiggede på mig med en million tåre i øjnene og sagde "nej", jeg så på hende det var første gang hun nogen sinde havde sagt nej til det :(, så nu vidste jeg at det var for sent, jeg omfavnede min mor og begyndte at græde, tårene stormede ud af mine øjnene!!! vi tog op til hende en dag hvor at vi skulle sige farvel til hende en sidste gang inden de lagde låget på kisten, det foregik i deres stue, det var jeg rigtig glad for, jeg stod bare og kiggede på hende hun var hvid i ansigtet og på resten af kroppen som et lig, tårene kunne ikke holdes tilbage, vi sang sangen "se den lille stær" da det var hendes yndlings sang!. jeg kunne næsten ikke synge fordi jeg var så ked af det, da låget blev lagt på gav det et skrig inden i mig, og noget sagde mig at jeg aldrig skulle se hende igen, så d. 14.08.2005 dagen før min 10' års fødselsdag holdte vi en smuk smuk begravelse for hende med de flotteste blomster og den sødeste præst!. 

idag snakker jeg stadig væk med hele hendes familie, både mor, far, lillesøster, faster, mormor, morfar, farmor og farfar. og jeg ved hun er oppe i himlen og kigger ned! 

jeg vil aldrig glemme dig Sigrid, og jeg elsker dig stadig af hele mit hjerte!.

-syntes det var på tide jeg delte hele historien med folk!, og i skal ikke være bange for at spørge ind til det, idag er det 5 år siden jeg savner hende rigtig meget endnu og kan stadig græde meget over det men jeg har også lært at snakke om det!

og så vil jeg takke de venner, veninder og min familie som virkelig har været der for mig i de hårde tider.